Performance
"ER DU VENSTREHÅNDET"?
Spørger mange, fordi jeg spiller med venstre hånd på hi-hatten på et almindeligt højrevendt sæt. Nej det er jeg ikke!
Jeg kan ikke sætte direkte årstal på, hvornår jeg startede med at spille trommer, men det har været i 6-8 års alderen. Jeg listede mig ind på min storebror Lars´ værelse, som også var trommeslager, når han ikke var hjemme, og sad og bankede på hans sæt på må og få. Jeg kunne godt se, at han krydsede over, men det synes jeg var upraktisk. Og eftersom jeg aldrig har modtaget undervisning (før jeg kom på universitetet), har der ikke været nogen der rettede mig.
Det er jeg glad for i dag.Det giver en stor bevægelsesfrihed til højrehånden, som så frit kan bevæge sig ud på tommerne, eller hvad der nu måtte befinde sig derude, mens venstre stadig arbejder med hi-hat eller bækken. Denne frihed kan også bruges rent visuelt, hvis man skulle have behov for det. Og det er jeg jo ikke bleg for.
Samtidig har jeg også bemærket at flere proffessionelle trommeslagere bruger denne spillemåde. Ikke for at jeg skal tage æren herfor.
Jeg har egentlig aldrig dyrket musikalske stilarter for at kunne være stilsikker og genrebevidst og har egentlig ikke foretrukket nogle stilarter frem for andre. Jeg har det bedst, når jeg kan blande tingene og give spillet mit eget udtryk. Det keder mig, når jeg hører "skabelonmusik", hvor alt er "rigtigt". Det skal helst have "kant" og må gerne være "mærkeligt".
Hvis jeg skal sætte ord på min spillestil kan det være:
Dynamisk, (ind)levende, kraftfuld, enkel, effektiv, følsom, udadvendt, legende.
Tjah, der skal nok være mange flere.
Jeg har altid synes at musikere skal give udtryk for, at de kan li´ deres arbejde og at publikum også skal have noget at se på.
(Foto: Karina Nielsen)
"ER DU VENSTREHÅNDET"?
Spørger mange, fordi jeg spiller med venstre hånd på hi-hatten på et almindeligt højrevendt sæt. Nej det er jeg ikke!
Jeg kan ikke sætte direkte årstal på, hvornår jeg startede med at spille trommer, men det har været i 6-8 års alderen. Jeg listede mig ind på min storebror Lars´ værelse, som også var trommeslager, når han ikke var hjemme, og sad og bankede på hans sæt på må og få. Jeg kunne godt se, at han krydsede over, men det synes jeg var upraktisk. Og eftersom jeg aldrig har modtaget undervisning (før jeg kom på universitetet), har der ikke været nogen der rettede mig.
Det er jeg glad for i dag.Det giver en stor bevægelsesfrihed til højrehånden, som så frit kan bevæge sig ud på tommerne, eller hvad der nu måtte befinde sig derude, mens venstre stadig arbejder med hi-hat eller bækken. Denne frihed kan også bruges rent visuelt, hvis man skulle have behov for det. Og det er jeg jo ikke bleg for.
Samtidig har jeg også bemærket at flere proffessionelle trommeslagere bruger denne spillemåde. Ikke for at jeg skal tage æren herfor.
