Hudpleje Gaver til ham Coaching København

Historie – Teater o.l.

Skagen · Frederikshavn · Ålborg · Århus · Himmerland
Skolekoncerter · Teater o.l. · Undervisning
SVENSTRUP MUSICAL: (1983-?)
Musikere:
COMA. Jakob Mygind/sax, Viggo Steincke Bertelsen/guitar, Michael Bundgaard/keyboard, Leif Christensen/bas, KT/trommer.
Musik:  
Musik skrevet af Thomas Møller (som var primus motor for disse musicals og leder af koret), og Århus pianisten ?
Kommentarer:
Dette var mit første møde med teaterverdenen, som jeg siden har været glad for. Det er lærerigt for enhver musiker, at indgå i en større sammenhæng, hvor alt skal klappe. Din rolle er, som musiker, at spille med så stor sikkerhed, at solister og aktører ikke bliver hylet ud af den.

ØRBÆK REVY: (1984).
Skuespillere:
Annie Birgit Garde, Holger Juhl Hansen, Lisbeth Gaihede, ? Harris,
Musikere: Knud-Erik Thrane (kapelmester, piano, vocal), Anders Nylykke (bas), KT (trommer).
Kommentarer:
Denne revy var vist noget af en fiasko, men vi havde det, så vidt jeg husker, sjovt nok. Det sværeste var at skjule, hvis noget var pinligt, men ikke mindst at lade være med at skraldgrine, hvis noget var morsomt. Det måtte vi ikke for ham der Harris, for så kom han selv til at grine.

CIRKUS CHARLIE: (1993).
Musikere:
I starten Henrik Silver/keyboard, senere Gæst Vincent/keyboard. KT - trommer
Kommentarer: Da Lars var ude med Dalton-trioen, måtte jeg finde på noget andet. Jeg kendte Ejnar Trie (cirkusdirektør) fra gamle dage i Frederikshavn, så en dag vi tilfældigvis mødtes, kom vi på ideen. Jeg betingede mig dog, at jeg ville have et nummer i manegen foruden at akkompagnere de andre artister. Det var noget af en opgave jeg havde givet mig selv.
Trommer skulle selvfølgelig være temaet, men jeg skulle jo have en historie - for hvem gider at høre på en trommesolo i 10 minutter. Ikke engang mig selv. Og så skulle man vist også have fundet en anden trommeslager. Men med hjælp fra Einar fik vi hen ad vejen stablet et underholdende forløb på benene.
Nummeret startede med en tom manege, som jeg kom ind og steppede rundt på. Efterhånden blev scenen så fyldt op med trommer, som jeg "klovnede" mig rundt på, på forskellig vis. Jeg arbejder på at få en gammel videooptagelse af nummeret på siden - hav tålmodighed.
Min medhjælper var Asger Fonnesbæk, som for øvrigt vandt "Stjerne for en aften" med et nummer med nogle store balloner.
Der ud over fik jeg lært at lave trommehvirvler og markere artisternes forskellige spring og hop med et kraftigt slag, ofte uafhængig af den rytme man spiller i. Det er faktisk ikke så nemt, som man skulle tro.
Jeg er virkelig stolt over at have oplevet at rejse rundt en hel sommer i en lille campingvogn med to små drenge og en baby. Opstilling og nedpakning af telt i alskens vejr- ny by stort set hver dag - slå pløkker i o.s.v. Her lærer man virkelig noget om sammenhold og teamwork. Kan du klare dette,kan du klare alt.

ÅRHUS TEATER:
"JESUS CHRIST SUPERSTAR" - 1994.
Musikere: Kapelmester Søren Hansen, Tom Bilde - bas, Knud Møller - guitar, violin.
Kommentarer: Mit første proffessionelle teaterjob. Svære noder, med skæve taktarter og taktskift. Tungen lige i munden. Vi sad på scenen, og var en del af forestillingen. Det ville se dumt ud, hvis vi skulle spille efter noder, så det hele skulle læres udenad. Det var meget spændende og udfordrende. Her var jeg klippet helt skaldet.
"Nick Cave Teaterkoncerten" -  2008 og 2009.
 
EDISON (København):
"Nick Cave Teaterkoncerten" - Edison, København, 2009 (to opsætninger)
 
HOLSTEBRO FESTSPIL:
HAIR - 2002
CHESS - 2003
THE SCARLET PIMPERNEL  - 2004
"CATS" - 2007.
"LES MISERASBLES" - 2008.
"BARONESSEN FRA BENCINTANKEN"  - 2009.
Alle med Jens Horn som kapelmester.
Kommentarer: Hovedparten af musikere, solister og aktører her, er amatører. Det er flot at se, hvor langt man kan komme med entusiasme og engagement. Det er hyggeligt, at komme ud og møde nye mennesker, og så får jeg samtidig frisket nodelæsningen op. Chess var især noget af en udfordring.